Med oprettelsen af et genoprettelsesdrev har du mulighed for at opnå adgang til computer med Windows 10 som ikke vil starte op eller på anden måde skaber problemer. Med genoprettelsesdrevet kan du fejlfinde og løse de problemstillinger som er med Windows 10 eller din computer.
Oprettelsen af genoprettelsesdrev kræver kun et USB-drev. Vil vi i det følgende vise hvordan du gør.
1. Vælg søgefunktionen i Windows 10 som du finder til højre for Start-knappen. Indtast "genoprettelsesdrev" og vælg "Opret et genoprettelsesdrev".
2. I det første dialogvindue bliver du informeret om hvad du kan anvende dit genoprettelsesdrev til. Klik på Næste.
3. Tilslut nu et USB-drev til én af USB-portene på din computer. Og klik på Opret. Nu bliver et stort antal filer kopieret til dit nye genoprettelsesdrev. Når processen er gennemført har du nu altid mulighed for at tilgå din computer ved at genstarte den med dette USB-drev i en aktiv USB-port (huske eventuelt at indstille computerens BIOS til at registrere USB-drev i løbet af genstarten).
Hvis du ønsker at oprette en systemreparationsdisk til CD eller DVD, så skal du følge denne vejledning.
Sådan opretter du en systemreparationsdisk i Windows 10