Hvis du har behov for at geninstallere din udgave af Windows, så har du selvsagt behov for at anvende din unikke produktnøgle til genaktiveringen (hvis du har købt dit Windows produkt is vores webshop, så skal du bare kontakte vores support for at få den udleveret).

 

Hvis du ikke har købt din produktnøgle via vores webshop, så vil du ofte finde den på et klistermærke på siden af din computer eller på den DVD-skive du modtog sammen med Windows. Du læser højest sandsynligt dette tip, fordi du ikke har adgang til din produktnøgle og derfor vil vi i det følgende vise hvordan du forholdsvist nemt kan klare det.

 

Det er vigtigt at du anvender retningslinjerne i dette tip inden du påbegynder selve geninstallationen. Produktnøglen til din udgave af Windows er lagret i registreringsdatabasen, men eftersom den er krypteret så kan du ikke bare manuelt slå den op i Windows.

 

Løsningen er at afvikle Belarc Advisor som er et gratis program udviklet til at analysere mange aspekter, både software- og hardwaremæssigt, ved en computer. Belarc Advisor kan bla. lokalisere produktnøgler til de følgende Windows-udgaver:

 

Windows 10, Windows 8 og 8.1, Windows 7, Windows Vista, Windows Server 2012/2008/2003, Windows XP, Windows 2000, Windows NT, Windows ME, Windows 98 og Windows 95.

 

Når du har installeret Belarc Advisor vil programmet gennemføre en analyse af din computer og præsentere resultatet direkte i din browser. For at få adgang til de produktnøgler og softwarelicenser som er installeret på din computer skal du i venstre side klikke på "Software Licenses" linket.

 

Læs mere om og download Belarc Advisor via dette link