Det er helt essentielt, at din computer er beskyttet mod virus og andre typer af malware. Når du bruger Windows 10, er det endnu vigtigere, da Windows traditionelt har været hackernes yndlingsmål. Det skyldes, at Windows er verdens mest udbredte styresystem, og at hackerne derfor har bedre muligheder for at ramme mange mennesker, når de gerne vil sprede en virus. Vi udsætter vores computere for at blive inficeret med vira og anden malware, når vi er online og tjekker mails, ser film, surfer, chatter eller bruger netbank. Vi kan også risikere at få uønsket software installeret på vores computer eller telefon, når vi forbinder den til andre eller forbinder vores enheder med andre enheder i et hjemmenetværk, ved hjælp af Bluetooth eller med USB kabel.

 

Windows 10 uden virus

Selvom Windows 10 kommer med sit eget for-installerede antivirusprogram, skal du være på vagt, især når du er online. En måde, malware spreder sig på er eksempelvis via pop-up vinduer. Forestil dig, at du er ved at foretage et køb online, og der kommer et pop-up vindue, der beder dig om at indtaste dine betalingsoplysninger, for at du kan gennemføre ordren. I nogle tilfælde vil det være en helt uskyldig måde for online-butikken at modtage betalinger, men i andre tilfælde vil det være et trick for at få dig til at udfylde dine personlige oplysninger via et usikkert link. Med pop-up vinduet kan hackerne spore dig og se de oplysninger, du tror, du bare har givet til butikken. Herfra kan de bruge dine personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og kreditkortinformationer til at handle på nettet og foretage identitetstyveri. Det er et af mange eksempler på en situation, hvor vi ikke kan vide, om vi er udsat for fare. I en situation som denne, er der flere ting du selv kan gøre.

 

Først og fremmest, så tænkt dig om en ekstra gang, før du indtaster personlige informationer på nettet - og især i et nyt vindue. Det er også vigtigt, at du altid sørger for at holde din computer opdateret. Hvis din browser (f.eks. Google Chrome eller den nye Edge i Windows 10) ikke holdes løbende opdateret, er det lettere at hacke dig. Det skyldes, at forbryderne hele tiden arbejder på at bryde ind i din computer, og at udviklerne af programmer til din Windows 10 computer til gengæld konstant arbejder på at holde forbryderne ude. Selvom du både er opmærksom, og du holder din computer opdateret, kan det også anbefales, at du installerer en pop-up blocker separat (eksempelvis AdBlock), eller at du vælger at have et antivirusprogram, der kan det hele.

Fem typer antivirus til Windows 10

 

1. Windows Defender

 

Når du bruger Windows 10, er Windows Defender allerede installeret på din computer fra begyndelsen. Det betyder, at det er let for dig at gå i gang med at bruge programmet - at du faktisk ikke skal foretage dig noget. Det betyder også, at du på forhånd har betalt for programmet og ikke skal forholde dig til yderligere udgifter. Windows Defender har igennem tiden været noget omdiskuteret og ikke altid været lige populært. Den nyeste version som kommer med Windows 10 skulle dog være markant anderledes end tidligere, men ligger  desværre ikke altid bedst i test. Du kan godt bruge Windows Defender og have en sund computer og sikkert aldrig opleve problemer. Omvendt kan det også give mening at se lidt nærmere på de andre typer af antivirusprogrammer, der findes til Windows 10.

 

2. Bitdefender Antivirus Plus 2019

 

Bitdefender er en samlet antivirus pakke, der byder på en lang række forskellige features til at holde din Windows 10 computer sikker mod indbrud og overvågning. Når du scanner din enhed for virus med Bitdefender, opsnapper programmet hurtigt eventuelle trusler og kan hjælpe dig med at få dem fjernet igen hurtigst muligt. Da forebyggelse som bekendt er bedre end behandling, er Bitdefender også meget gearet på helt at undgå at få virus på din computer.

 

Bitdefender er programmeret til at holde tæt øje med dine aktiviteter, når du er online. Det betyder, at programmet hele tiden holder øje med hvilke hjemmesider, du besøger, og faktisk blokerer hjemmesider, hvis de bliver genkendt som en trussel. Du får også beskeder fra Bitdefender, hvis programmet mener, at dine sikkerhedsindstillinger gør dig for sårbar, imens du er online. Bitdefender sørger for sikker browsing og sørger for at spyware (spion software) ikke sniger sig ind på dig og opsnapper dine personlige oplysninger, når du eksempelvis besøger skat.dk.

Bitdefender har eksisteret i mange år, og de holder altid deres produkter opdaterede og sørger for, at de matcher de nyeste styresystemer - eksempelvis Windows 10.

 

3. Trend Micro Antivirus+ Security

 

Med Trend Micros bud på antivirus til Windows 10, får du den grundlæggende dækning, du har brug for. Du får både antivirusprogram og samtidig beskyttelse mod ransomware, email beskyttelse og beskyttelse, når du er online. Ransomware beskyttelse er rigtigt godt at have, da ransomware bogstaveligt talt er malware, der er udviklet til at tage dine filer til gidsel og kræve en løsesum for enten ikke at slette dem eller publicere dem.

 

Det smarte ved Trend Micro Antivirus+ Security er, at du får alle de features, du umiddelbart har brug for, imens programmet ikke er tungt og har en masse funktioner, du ikke har brug for. Programmet får generelt gode anmeldelser i tests, imens priserne er gennemskuelige og det er let at vælge den model, der passer dig bedst. Det beslutter du selv alt efter, hvor mange features du har brug for, og hvor mange enheder, du gerne vil installere programmet på.

 

4. Kaspersky Antivirus

 

Uanset om du har brugt Mac eller PC før du installerede WIndows 10, kan det godt være, at du har hørt om Kaspersky før. Kaspersky har været på markedet i mange år, og er vellidt af mange forbrugere.

 

Med Kasperskys antivirus til Windows 10 får du både grundlæggende antivirus og derudover forældrekontrol, firewall og sikker browsing. Derudover kommer Kaspersky til Windows 10 med værktøjer, der er udviklet specifikt til at gøre det sikkert for dig, når du shopper online. Kaspersky kører i baggrunden, mens du bruger din computer, og du skal altså ikke holde øje med beskeder og andet fra programmet, der automatisk blokerer ondsindede links og holder øje med de trusler, der forsøger at trænge ind i din computer.

 

5. Panda Antivirus

 

Du kan også vælge at se lidt nærmere på Panda Antivirus, når du gerne vil beskytte din computer med Windows 10. Panda Antivirus er kendt for at lave et produkt af høj kvalitet, og du kan vælge, hvilken model der matcher bedst til dine behov og dit budget. Du kan nemlig få al den basale beskyttelse gratis og vælge at betale for yderligere features. Med Panda Free kan du scanne for virus, opdage trusler og få dem slettet, og det er unægteligt, hvad du helt grundlæggende har brug for. Hvis du gerne vil have personlig firewall, WiFi beskyttelse og sikker browsing, kan du også overveje at se nærmere på Panda Dome Essentials. Du kan vælge at udvide yderligere og tilkøbe mulighed for specialiseret ransomware beskyttelse, forældrekontrol, tyverisikring, opkalds blocker, program-lås, ubegrænset VPN og meget mere. Panda Dome kan købe til alle styresystemer og et utal af enheder, men som udgangspunkt vil du få dækket alle dine behov med Panda Free.

 

Uanset hvordan du vælger at beskytte din computer imod angreb, når du er online, er der masser af gode programmer derude. Du skal sørge for at have et program, der både kan opsnappe trusler, før de får adgang til din computer og også kan hjælpe dig med at opsnappe og eliminere ondsindet software, hvis det alligevel har fundet vej til din maskine.